HVEM ER SÅ DENNE SKABER?

Af: Dr. Mustafa Mahmoud (Amina Bulgarien)

Vi muslimer bekræfter hver eneste minut i vores liv, at alle ting er skabt af en Skaber, og hermed har vi fundet svaret på de ikke-troendes største dilemma, som er: Hvor kommer alle ting fra?
Vi konkluderede tidligere ved hjælp af simple og forståelige eksempler, at ingenting opstår eller bliver til af sig selv. Dette er en universal og altid gældende naturlov. Kort sagt findes der en Skaber, og vi vil nu se på, hvem Skaberen er.

Skaberen, som har skabt alt det der findes i universet, må ifølge ethvert menneskes sunde fornuft nødvendigvis opfylde nogle betingelser for at være Skaberen.
Først og fremmest må Han have eksisteret før alt andet, for ellers kan Han jo ikke have været Skaberen af alt. Følgelig må det også gælde, at Han magter at skabe tingene ud af intet, siden intet udover Ham selv eksisterede, da Han skabte andre ting.

Vær opmærksom på en vigtig ting i denne sammenhæng, nemlig at vi undlader at gå i gang med at diskutere, hvem der har skabt Skaberen. For vores elskede Profet (saws – Alla

hs fred og velsignelse være med ham) har sagt:
“Satan kommer til nogle af jer og får jer til at stille spørgsmål så som, “Hvem skabte denne ting, hvem skabte den anden ting? Indtil han får jer til at spørge: ”Hvem har så skabt din Herre?”
Når samtalen kommer til dette punkt, bed da Allah om hjælp imod Satan, og stop (med at dvæle ved dette sidste spørgsmål).” (Bukhari, Muslim)

I en anden version af den nævnte hadith (udtalelse fra Profeten saws) berettet i Bukhari og Muslim siger Allahs Sendebud (saws):
“Mennesket vil fortsætte med at spørge hinanden: Allah har skabt alle ting, men hvem har skabt Allah?
Den, der møder sådan et spørgsmål skal sige: Jeg bekræfter min tro på Allah og Hans profet.”

Hvis spørgsmålet opstår igen og igen kan man læse sura Al-Ikhlas (kapitel nr.112 i Koranen) og tænke over Allahs egenskaber nævnt i suraen, indtil ens sjæl får fred og ro, dvs. bliver tilfreds med svaret, at ingen har skabt Allah, da Han er Den Første og Den Sidste. Han er ikke ligesom alt det andet, som har en begyndelse og en ende. Han er ikke skabt, Han er nemlig selv Skaberen.

Kort sagt er Skaberen Evig. Samtidig må vi også uden nogen tvivl anerkende, at Han må være Uafhængig af alt og alle, fordi der har været et tidspunkt, hvor intet udover Ham eksisterede, og i denne tid kunne Han ikke “overleve”, hvis Han var afhængig af nogen eller noget. Og da Han er uafhængig af alt det skabte, må Han være Ubegrænset, da begrænsninger er et resultat af naturlovene, som Han har sat i kraft. Og siden der ingen begrænsninger er på Ham er Han Almægtig.

Sidst men ikke mindst må det også gælde, at siden Han har skabt alle ting og underlagt dem naturlovene, må Han have ubegrænset og usammenlignelig viden, dvs. Han er Alvidende. Hvis Allah ikke var Alvidende, ville Han komme til at lave fejl i noget af det skabte, og det ville have ført til kaos i hele universet. Men betragter vi universet, må vi konstatere, at der ikke er den mindste fejl.

Alt i alt er der tale om fem kriterier, som en Skaber må opfylde:
1. Evig eksistens
2. Uafhængighed
3. Uden begrænsninger
4. Almægtighed
5. Alvidenhed

Hvis vi nu går tilbage i historien, så ser vi, at menneskene indenfor de forskellige kulturer altid har troet på, at Skaberen findes. Men der, hvor de begik fejl var, at de ikke kunne – og nogle stadigvæk ikke kan – relatere de ovennævnte kriterier til deres billede af Skaberen. Derfor faldt de ned i uvidenhedens mørke og opfandt tusindvis af såkaldte skabere, såsom jorden, solen, ilden, idoler, konger, videnskaben osv.
Hvis vi nu tager de ovennævnte fem kriterier og begynder at anvende dem på alt, lige fra det mindste atom til den største stjerne, viser det sig, at intet kan opfylde et eneste af disse fem afgrænsede kriterier.

Stjerner og planeter, som f.eks. solen ser ud til at være meget store og mægtige i første øjekast, men i virkeligheden er de begrænsede, både fysisk og tidsmæssigt. Fysisk, fordi de har et bestemt areal, som kan måles. Tidsmæssigt, fordi deres opståen kan dateres nogle milliarder år tilbage, og deres liv vil ende efter nogle milliarder år. Almægtige er de heller ikke, fordi de ikke kan bryde ud af de baner og det system, som de er underlagt. De er dømt til at rotere i en bestem cirkel og med en bestem hastighed.

Idolerne behøver vi slet ikke at snakke om. De kan under ingen omstændigheder kaldes skabere, da de
er afhængige af., at mennesker “skaber” dem både fysisk og i overført betydning – gør dem til idoler.

Konger og hellige mænd, f. eks. Faraonerne eller shamanerne kan ikke være skabere, idet de også skulle fortsætte med at eksistere på nuværende tidspunkt, hvis de var de skabere eller guder som de selv påstod de var. Samtidig ser vi også, at de ligesom alle andre mennesker var afhængige af andre ting som føde, ilt osv. for at kunne overleve, samt afhængige af andre mennesker for at kunne føre deres vilje ud i livet.

Videnskaben, som ellers har udviklet sig hele tiden, kan heller ikke være en skaber, for videnskaben er afhængig af naturlovene, som selv er skabt og sat i kraft. Videnskaben tager disse naturlove som givet og arbejder ud fra dem; den skal faktisk kunne afdække, påvise og forstå disse. Videnskaben magter ikke at ændre eller ophæve naturlovene. Videnskaben vil også altid være begrænset og ufuldstændig, selv hvis den havde en evighed af tid og rådighed; den vil aldrig være i stand til at besvare alle spørgsmål. Den en teori afløser med tiden den anden og visse ting forbliver skjult for menneskets forstand.

Når vi har overvejet alle de ting, der gennem tiderne har været udråbt til guder ud fra de opstillede fem kriterier må vi konstatere, at den Gud og Skaber vi søger ikke kan være nogen af de ovennævnte.
Skaberen kan derfor kun være Den som vi kender med navnet Allah. Han som siger til Sin tjener Muhammed (saws) i Koranen:

Oh Mine tjenere, det er kun jeres handlinger Jeg bedømmer og belønner jer for. Så lad dem, som finder noget godt, prise Allah, og lad dem, som finder det modsatte kun bebrejde sig selv.”

Islam i norden