TAWHID ER GUDS ENHED

Der findes kun EN gud og det er ALLAH; der er EN, UDEN PARTNER i Sit Herredømme og Sin Gøren.

Allah er EN uden lighed i Sin Essens og Egenskaber. Allah er EN uden rivaler i Sin Guddommelighed og i tilbedelse.

Guds ENHED skal være fast forankret i vores hjerter, for det er herfra alt andet er afhængig under vores deen (religion).
Hvis man ikke forstår Tawhid rigtigt, er der meget andet som bliver fejlagtige. Vores deen Islam betyder langt mere og favner bredere, end noget som kaldes religion. Den betyder også livsanskuelse, måde at leve sit liv på og alle former for systemer, der har med livets aspekter at gøre.

Er det erkendelsen af selve grundlaget for sand tro. Det er DE FØRSTE SPÆDE SKRIDT PÅ ALLAH DEN OPHØJEDES VEJ.
Det modsatte er at være vantro (Kufr). Selv om man erkender sig som troende, kan uvidenhed eller ubetænksomhed føre til syndige handlinger (shirk) som ødelægger tawhid og fører på afveje.

Vores deen kræver at vi er aktive, handler, har den rigtige intention i de ting vi gør, og hele tiden søger mere viden. Troen skal praktiseres for at udvikle personen, for at få indsigt og det spirituelle liv til at folder sig ud. Gennem oplevelse forstår vi bedre hvordan det er, noget helt andet end bare at tale om det. Det kræver at vi kender de sande principperne, derfor er viden væsentligt.

I søgen efter viden er det vigtigt, at være på vagt overfor hvorfra den kommer, så det ikke er forvrænget eller direkte løgnagtige informationer. Vi skal ikke ukritisk følge andres argumenter, men bruge vores sunde fornuft. Det er både spændende og berigende, for hvert skridt man går for at lære mere om Islam.

I sura 6 (kvæget) vers 116 siger Allah: Hvis du adlyder de fleste af dem, der er på jorden, vil de lede dig vild, bort fra Guds vej. De følger kun løse formodninger; de kan kun gisne.

Det er hykleri hvis nogen kun udtaler at de er troende, uden at virkeliggøre det i handling. Det kan være at undlade etablering af bøn, bruge de islamiske hilsner og andre udtryk eller ikke viser det i sin adfærd. Eller hvis man ikke søger fællesskab med andre brødre og søstre for at lære, hjælpe og støtte hinanden. Eller intet gør på egen hånd for at forstå troen bedre. Eller blot, at følge familietraditioner. Denne måde at anskue og gøre tingene på, kan være præget af gamle vaner eller kulturelle traditioner, eller ligefrem overtro og langt fra sandheden.

Tawhid er at referere til Allah som DEN ENESTE ENE i alle aspekter, der er specifikt for Ham.
Det betyder at Allah er DEN ENE OG DEN UAFHÆNGIGE OG DEN SELVEKSISTERENDE.
Gud er hverken lavet eller sammensat af noget som helst materiale og Han kan ikke lade sig dele. Allah er ikke mangelfuld, så Han har ikke brug for noget eller er afhængig af noget; Han er Den Perfekte og alt er afhængig af Ham.
Allah ER EVINDELIG, Han har hverken begyndelse eller slutning. Intet ud over Ham er evindelig
Intet trænger ind i Allah, ej heller trænger Han i noget som helst. Allah kan ikke ændres, derfor er troen på enhver form for inkarnation og sjælevandring eller lignende afvist.

Allahs egenskaber er ikke adskilte fra Hans Væsen. Når vi siger at Gud er Almægtig og Barmhjertig, så mener vi ikke at Hans Magt og Nåde er forskellige fra Hans Person. Han er Magten selv, Viden selv, Retfærdigheden selv, Sandheden selv osv..

Allah DEN VIRKELIGE er den eneste Herre. Det var Ham der alene skabte universet, og derfor er et af hans guddommelige navne SKABEREN. ALLAH ER UDOVER OG HÆVET OVER SIN SKABELSE.
Han er totalt forskellig fra og adskilt fra Sin skabelse, men Hans egenskaber er uden begrænsninger i skabelsen.

Under Ham er det vi kalder ovenfor himmelene. Begrebet af tid er også et helt andet her, end vi normalt kender det.
Allah er alene DEN ENESTE HERRE OG DET ER ALENE HAM, SOM HAR MAGTEN og kontrollerer universet og dets love. Intet finder sted uden Hans tilladelse, derfor kalder Han sig selv i Koranen Konge af universet.

Det indlysende at Allah Den Manifesterede er absolut fænomenal. Han kendte med sin guddommelig viden og visdom, det forudsigelige resultatet af Sin skabte Systematik, som bruges i universet. Der var intet før Skaberen skabte alt.

Allah er FORSYNEREN af alt. Det er Ham der forsyner os med mad, penge, familie, husly, tøj og venner. Han styrer skyerne, regnen og blæsten de rigtig steder hen og lader naturen og afgrøderne gro. Han forsyner os med absolut alt på en unik måde som får alt til at hænge sammen i harmoni.

Allah DEN USAMMENLIGNELIGE er højt hævet over enhver svaghed og over enhver skabning.
Det er langt over vores forestillings evne, men det er meget vigtigt at vi forstår Allah Den ophøjet i Storhed ikke bærer nogen lighed med mennesker.

Forskellen er betydelig; at adskille SKABEREN, fra dem som HAN har skabt og som er på menneskeniveau og som tilbeder SKABEREN AF ALT.

Allah er ikke synlig. Han er ikke blevet ser, bliver ikke set og vil aldrig blive set. Profeten Muhammad (fvmh) har fortalt, at han kun har set Allah som et slør af stærkt lys. Allah fortæller i Koranen at de troende vil se Ham på opstandelsesdagen, men ikke på hvilken måde. Allah kan også skabe talen i hvad som helst, som Han gjorde det med et træ for Moses (as) og i ”Lysets Forhæng” for Profeten Muhammad (fvmh).

Det er EN STOR SYND at forestille sig i sin fantasi Allah, som et menneske og fremstille Ham som en menneskeskikkelse i statuer og malerier, bøger eller noget som helst andet. Allah er heller ikke en ånd, en fader eller har en søn eller noget andet på vores menneskeniveau.
I surah 112 (Åbningen) vers 3-4 siger Allah: Han har ikke afkom, eller er afkom af nogen. Der er intet som Ham.

Gud har ingen rivaler til Hans viden og kunnen ej heller og partnere eller konkurrenter i Sin Guddommelighed.

DEN STØRSTE SYND som får mennesket over i de vantros rækker, er at give Allah partnere; som at sætte noget lig med Ham eller ligeværdigt med Ham, eller at sætte noget sammen med Ham. Eller at give kvaliteter, karakteregenskaber, evner og navne som tilhører Ham, til andre.
Det samme gælder når folk bruger Allahs guddommelige karakteristika om sig selv og fremstiller sig selv, som værende mere guddommelige, ophøjede eller mere særlige end andre mennesker.

I vores deen udtrykkes kærlighed til Allah, ved fuldstændig lydighed overfor Ham og kærlighed i tilbedelse til Allah, er den fuldstændige overgivelse af ens vilje til Ham. Vi bestræber os på at gøre alt som Gud har påbudt, så godt som muligt og undgå det som Han har forbudt. Vi underkaster os selv for Gud i tryghed, fordi vi ved Han er retfærdig, altid holder sine sandfærdige løfter og Han vil det allerbedste for os.

Vi skal være særligt opmærksom på alle disse ting som ødelægger Tawhid og er en eller anden form for afgudsdyrkelse. Hvis vi tillader kærlighed til noget komme imellem os selv og Allah, så har vi faktisk uberettiget tilbedt denne ting eller noget andet. På den måde kan noget som penge, begær, lyster, personer, sport, venner, idoler, fjernsyn, computer, Internet blive ens gud.
Det kan ske at en eller flere ting bliver mere vigtige og centrale for os, end at etablere vores bøn til tiden. Så vil det være godt at ændre fokus.

Det kan komme snigende, så vi bliver opslugt af noget vi synes er spændende og noget ændres i vores adfærd. Helt uden at vi er klar over det og nogle gange, uden at ane at det fører til noget værre. Det kan også være småting forbundet med overtro af at bringe lykke, tro på varsle af noget, lege ånden i flasken, læse horoskoper eller andre falske ting.

Når vi etablerer bøn siger vi til Allah i sura al-Fatiha 112 (Åbningen) vers 4: Dig alene tilbeder vi, og Dig alene beder vi om hjælp.
Alligevel tænker vi os måske ikke godt nok om. Håb for gode tider og frygt for uheld skal alene rettes til Allah. Lige som alle andre anmodninger, for vi ved at Allah elsker at vi beder Ham om noget. Ligesom vi ved at Hans rigdom er uendelig, så derfor kan vi bed Ham om selv de allerstørste ting.

I surah 4 (Kvinderne) vers 80 siger Allah: Den, der adlyder Udsendingen, adlyder Gud, og hvis nogen vender sig bort! – Vi har ikke udsendt dig som deres vogter.

Heraf forstår vi vigtigheden af at kende Profetens (fvmh) sunnah (sædvane og handlinger), så vi der igennem kan lære om alle mulige ting. Vores kærlighed til Profeten (fvmh) skal vi udtrykke ved at adlyde ham og følge hans sunnah.

I surah 40 (Den Tilgivende) vers 60 siger Allah: Jeres Herre siger: “Påkald Mig, og Jeg vil bønhøre jer! De, der er for hovmodige til at tjene Mig, vil være små, når de går ind i Helvede.” – og i surah 110 (Hjælpen) vers 3; lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse! Han er fuld af tilgivelse.

Det betyder at der ikke er nogen mellemled til vores personlige samtale med Allah DEN HELLIGE og DEN BETROEDE, vi kan tale direkte til GODHEDENS KILDE. Allah er BESVAREREN, DEN DER KAN ALT.

Det er af stor betydning at erkende og opretholde Allahs ENHED i enhver af vores handlinger og forstå at alene Han fortjener at blive tilbedt og ihukommet.

Allah har forudbestemt alt, også vores Skæbne (qadr) der er ubekendt for os. Held eller uheld er forudbestemt af Gud og er en del af de prøvelser vi får i dette liv. Noget godt kan opstå af noget ondt og omvendt. Noget skadeligt kan vise sig at være til det bedste og omvendt. Den Evindelige Skabers handlinger er vi ud af stand til, at begribe med vores begrænsede forstand. Han har desuden givet os en fri vilje. Vi kan træffe de rigtige valg og bruge vores fri vilje på en givende måde eller det modsatte. Vi skal derfor tænke sig om, før beslutninger træffes og forstå hvilke konsekvenser det vil få.

I sura 2 (Koen) vers 216 siger Allah: Jeres forskrift er at kæmpe, selvom det er jer imod. Måske hader I noget, selvom det er godt for jer, og måske elsker I noget, selvom det er dårligt for jer. Gud har viden; men det har I ikke.

Vores deen giver os meget frihed, men vi skal kende de rammer der er sat for os, for at udnytte vores potentialer. Allah har sagt; at vi skal bruge alt som han forsyner os med og alle de goder vi hver især får. Det betyder at der ikke noget der forhindrer os i at have det sjovt, nyde gode ting eller have det hyggeligt med vores familie og venner. Der er ingen som har sagt vores liv nu skal være kedeligt. Det ønskværdige er at finde en balance.

MIDDELVEJEN er balancen i alt vi gør. Vi skal ikke overdrive eller være fanatisk med noget, og heller ikke undvære, undlade eller være nærig. Det gælder I ALLE FORHOLD eksempelvis personer, kærlighed, penge, mad, tid, arbejde, aktiviteter osv..

I sura 3 (Amrams slægt) vers 180 siger Allah: De, der er gerrige med, hvad Gud har givet dem af sin overflod, skal ikke regne med, at dette er godt for dem. Nej, det er dårligt for dem! De vil på opstandelsens dag få det, som de har puget sammen, lagt rundt om deres hals. Himlenes og jordens arv tilkommer Gud. Gud er fuldt vidende om, hvad I gør.

Når nogen siger, at Kristendommen og Jødedommen er monoteistiske religioner (troen på En Gud) ligesom vores deen Islam. Så er de ført helt på vildspor. Hvis de oprigtigt lærte mere om vores deen, ville de opdage at Kristendommen og Jødedommen er former for idol-dirkning, der ikke har lighed med Islam.

Mindre synder er at: Prale, hovere, ønske at se godt ud i folks øjne, gøre noget for at folk skal tro, man er noget særligt, at citere Koranen eller synge smukt, for at blive beundret, gøre sin bøn smuk for at imponere folk.

Det er en skjult synd og den sker ved at MAN KOMMER TIL AT ÆNDRE SIN INTENTION.
Det er syndigt at udføre enhver form for tilbedelseshandling, hvis den udføres for at blive set og rost af andre. Den ødelægger alt i ens gode gerninger. Det ligger i menneskets natur, at nyde at blive påskønnet og blive rost, derfor er det særligt svært for os at undgå denne fej.

Det vi kan gøre er at SØRGE FOR AT VORES INTENTIONER BEGYNDER RENE OG FORBLIVER RENE, hver gang vi udfører en religiøs handling. Det er foreskrevet i Islam, at nævne Allahs navn før enhver vigtig handling, så vi skal først sige ”BISMILLAH” (I Guds navn).
Intentionen er at du gør dig selv opmærksom på, at du nu vil lave den handling, du skal i gang med, – og at du gør det for at tjene Allah.

Der er også blevet foreskrevet af Profeten (fvmh) en række dua (personlige bønner) som man kan sige før og efter forskellige handlinger; som at spise, drikke, sove, inden man går på toilettet og efter man kommer ud, før og efter wudu osv..

Dette er for at gøre alle disse hverdagshandlinger til en slags tilbedelse, og for at udvikle en stærk bevidsthed om Allah hos den troende muslim.

Profeten (fvmh) har også givet os nogle dua som kan beskytte os, mod de uundgåelige handlinger af synd. Disse kan siges hvor som helst og når som helst. Denne er en af dem:

”Oh Allah vi søger tilflugt i dig fra bevidst at begå shirk mod dig og
beder om tilgivelse for, hvad vi ikke ved”

Hver gang du skal påbegynder en handling så sig først ”Bismillah”.
Når du skal til at drikke, spise, lave noget mad, ordne en grønsag, tage tørklæde på, vaske hænder osv.

 Linda Gade.

 Islamisk Trossamfund.