Troen på Dommedag

Muslimer tror på Dommedag (Opstandelsesdagen), hvor alle mennesker vil blive genoplivet for at blive dømt af Gud i overensstemmelse med deres tro og gerninger.

Muslimer tro, at dette liv kun er en prøvelse som forberedelse til det næste eksistensniveau. Dette liv er en prøve for hvert individ til livet efter døden. En dag vil komme, hvor hele universet vil blive ødelagt, og de døde vil blive opvækket til Guds dom. Denne dag vil blive begyndelsen på et liv, der aldrig slutter. Denne dag er Dommedag. På denne dag vil alle blive belønnet af Gud i overensstemmelse med deres tro og handlinger. De der kommer på denne dag med troen på Gud, og samtidig har fulgt det sendebud der var sendt til deres folk på deres tid, vil være blandt de succesfulde. Så for os der lever i dag og for de der har levet siden Profeten Muhammads kald (fred være med ham), er det en betingelse at have efterlevet troen på udsagnet; ”Der er ingen sand gud tilbedelses værdig, foruden Allah og Muhammad er Hans sendebud.”

Endelig er det nødvendigt for mennesket at kende til konsekvenserne af en lydig adfærd, og konsekvenserne af en ulydig adfærd. Det er væsentligt at kende de velsignelser, der vil komme over den, der følger Guds vej, og lever et liv i renhed, dyd og lydighed. Samtidig er det væsentligt at mennesket er klar over konsekvenserne, ifald det vælger en vej med modstand og ulydighed; og til dette formål er kendskab til livet efter døden en absolut nødvendighed. Mennesket må have en urokkelig overbevisning om at livet ikke stopper ved døden; at der vil komme en genopstandelse, og at han bliver bragt til den højeste rettergang hvor retfærdigheden vil ske fyldest, med Gud Selv som Overhovede; at dommedagens fuldstændige retfærdighed vil komme til at overskygge alt andet, samt at gode handlinger vil blive belønnet, og at onde handlinger vil blive straffet. Enhver vil blive givet sin ret, og der vil ikke være plads til nogen undvigelser. Dette er det sikre forløb. Ansvarlighed er en grundlæggende og absolut nødvendig egenskab at besidde, for at kunne opnå fuldstændig lydighed overfor Guds love.

Man kunne spørge: Jeg mener, at Islam er en god religion. Men hvis jeg konverterede til Islam, ville min familie, venner og andre mennesker forfølge mig og gøre grin med mig. Så hvis jeg ikke konverterer til Islam, vil jeg så komme i Paradis og blive frelst fra Helvede? Svaret er, hvad Gud siger i det følgende vers:

Søger nogen en anden religion end Islam, skal den ikke accepteres af ham, og han skal i det kommende (liv) være blandt taberne.

Koranen 3:85

Efter Han har sendt profeten Muhammad (Guds fred og velsignelser være med ham) for at kalde folk til Islam, accepterer Gud ikke, at man tilhører nogen anden tro end Islam. Gud er vores Skaber og Den, der giver os underhold. Han skabte alt, hvad der er på jorden, for os. Al velsignelse og de gode ting, som vi har, er fra Ham. Så efter alt dette, hvis nogen stadig afviser troen på Gud, Hans profet Muhammad (Guds fred og velsignelser være med ham) eller Hans religion Islam, er det retfærdigt, at han eller hun bliver skuffet i livet efter dette.

En mand der mangler fast forankret tro på det kommende liv og den guddommelige rettergang, kan heller ikke holde sig flydende på livets urolige vande, med al den fristelse og synd, kriminalitet og ondskab der findes; tvivlen vil fratage ham viljen til handling. Det er kun muligt at forblive vedvarende i adfærd, hvis man forbliver vedvarende forankret i sin tro. Du vil ikke kunne følge en kurs helhjertet, hvis ikke du er sikker på de fordele der vil komme til dig på grund af din retning, og hvis du ikke er overbevist om de tab, der vil komme over dig, hvis du afviger. Det er derfor af overordentlig stor vigtighed, at man har en gennemgribende viden om konsekvenserne af tro eller vantro, samt om livet efter døden.

Det liv, vi lever nu, er et meget kort liv. Og ingen af os ved hvornår det er omme. Det er derfor vigtigt at vi overvejer hvad meningen med dette liv er, og handler derefter, før det er for sent.

Troede I mon, at Vi blot havde skabt jer for spøg, og at I ikke skulle vende tilbage til Os? Ophøjet være da Gud, den sande Konge. Der er ingen gud undtagen Ham.

Koranen 23:115-116