Universets skabelse

Hvordan udviklede dette univers’ ligevægt, harmoni og orden sig?

Hvordan kan det være, at jordkloden er et så passende og beskyttende sted for os at bo?

Sådanne spørgsmål har den menneskelige race stillet sig siden begyndelsen. videnskabsmænd og filosoffer, der med deres intellekt og sunde fornuft har søgt svar, har nået til den konklusion, at universets design og orden er beviser på eksistensen af en Højeste Skaber, som hersker over hele universet.

Kun de færreste ved, at astronomer som Leonardo da Vinci, Copernicus, Keppler, og Galileo; Palæontologiens fader, Cuvier; Den botaniske zoologis pioner, Linnaeus; og lsaac Newton, der betegnes som “den største videnskabsmand, der nogen sinde har levet”, alle troede på Guds eksistens og på at hele universet blev til som et resultat af Hans skabelse.

Albert Einstein, som betragtes som et af det 20. århundredes største genier var endnu en engageret videnskabsmand, der troede _ på Gud. Blandt andet udtalte han følgende: “Jeg kan ikke forestille mig en ægte videnskabs-mand uden dybsindig tro.
Situationen kan illustreres med et billede: Videnskab uden religion er mangelfuld”

Ikke-troende videnskabsmænds teorier om et uskabt og statisk univers tik deres første knæk ved Hubbles opdagelse af, at universet udvider sig, som førte til fremkomsten af en ny model, teorien om The Big Bang. Hvis universet bliver større som tiden går. betyder det, at det bliver mindre, hvis tiden skrues tilbage. Og hvis man skruer tiden langt nok tilbage, ville alt skrumpe ind og konvergere i et enkelt punkt.

Konklusionen, der kunne drages fra denne model, var, at al universets materie engang var sammenpresset i en enkelt punktmasse, der havde “nul volumen.” Vort univers blev til som resultatet af eksplosionen af denne punktmasse med nul volumen. Denne eksplosion har fået betegnelsen “the Big Bang,” og fænomenets eksistens er gentagne gange blevet bekræftet af observationer.

Big Bang pegede også på en dybere sandhed. At sigej at noget har nul volumen, er ensbetydende med at sige, at det er “ingenting”. Hele universet blev skabt af dette “ingenting”. Og ydermere: dette univers havde en begyndelse, hvilket er i strid med materialismens oprindelige antagelse, som var, at “universet har eksisteret i al evighed”.

Andre Linde, Professori kosmologi, udtalte således: “I sit udgangspunkt betyder big bang-teorien, at alle universets dele begyndte at udvide sig samtidig. Men hvordan kunne alle universets forskellige dele synkronisere begyndelsen på deres udvidelse? Hvem udstedte ordren?”

Ligeledes sagde Paul Davies, Professor i
Teoretisk Fysik: “Universets eksplosive kraft er således tilpasset dets tyngdekraft med næsten utrolig præcision. Big bang var tilsyneladende ikke bare en tilfældig eksplosion, men en eksplosion af udsøgte, ordnede dimensioner.”

Hvis Big Bang virkelig var sådan en tilfældig eksplosion, så er det rimeligt at forvente, at materien var blevet spredt tilfældigt ud over det hele. Men det blev den ikke. I stedet er den ordnet i planeter, stjerner, galakser og galakseklynger. Det er som hvis en bombe eksploderede på et i kornlager, og al hveden røg ned i sækkene på lastbilen klar til at blive bragt ud, i stedet for at i sprede et hav af kom over det hele. Fred Hoyle, som i årevis har været en standhaftig modstander af big bang-teorien, udtrykker sin egen forbavselse over denne struktur:

“Big Bang teorien fastholder, at universet begyndte med en enkelt eksplosion. Men det forholder sig således, at en eksplosion blot slynger materie fra hinanden, mens Big Bang på mystisk vis har skabt den modsatte effekt- med materie, som klumper sig sammen som galakser.”

Einstein hentyder til denne orden som en uventet begivenhed og siger også, at det burde betragtes som et mirakel:

“….vi opdager, i den objektive verden, en høj grad af orden, som vi a priori [på rent tankemæssigt grundlag] på ingen måde havde forudsætninger til at fon/ente. Det er dette “mirakel” der bliver styrket mere og mere i takt med udviklingen af vores viden.”

Selv Stephen Hawking, som ihærdigt forsøger at bortforklare universets skabelse som en række at tilfældigheder i bogen “A Brief History of Time,” erkender den ekstraordinære ligevægt i hastigheden at universets udvidelse:

“Hvis udvidelsens hastighed ét sekund efter big bang havde været en hundrede tusind million milliontedel mindre, ville universet være “klapper sammen igen, “inden det nogen sinde havde nået dets nuværende størrelse.”

Hvad er sandsynligheden for, at der tilfældigt opstår et univers, hvor liv kan dannes:

Den britiske matematiker Roger Penrose lavede en beregning, som viser, at sandsynligheden for tilfældig opståen af et univers, som kan indeholde liv, er 1 til 10123. Frasen “ekstremt usandsynligt” er utilstrækkelig til at beskrive denne forsvindende sandsynlighed.

Matematisk set betyder muligheden 1 til 10 50 ” nul sandsynlighed”. Penroses resultat er mere end en trillion trillion trillion gange mindre end det. Kort sagt fortæller Penroses beregning os, at den “tilfældige” skabelse af vort univers er en umulighed.

Udfra disse store videnskabsmænds udtalelser, má vi konstatere, at det ikke er mindre end et mirakel, at universet eksisterer med al dets perfekte orden og ligevægt. Og det må nu stå klart, at det er den Almægtige Designer og Skaber der bragte dette univers til at være ud af ingenting.

 

Det er denne Skaber, som har åbenbaret den sidste vejledende bog til menneskeheden gennem den sidste af Profeterne, Muhammed, fred være med Ham. Heri bekræftes forskernes teori om universets begyndelse sáledes:

 

OG UNIVERSET HAR Vl KONSTRUERET MED KRAFT, 0G DET ER OS DER UDVIDER DET. (koranen 51:47)

 

l et andet sted i Koranen omtaler den Almægtige Skaber følgende :

 

SER DE VANTRO IKKE, AT HlMLEN OG JORDEN VAR EN SAMLET MASSE, SOM VI SKlLTE AD; OG VI FREMBRAGTE ALT LEVENDE AF VAND. SÅ VlL DE DA IKKE TRO? (Koranen 21:30)

 

Det Islamiske Trossamfund